Ansøgningsfristen er udløbet

Kickstart din karriere som finanselev hos Forca 


Bliv en af vores nye finanselever og få et springbræt til en karriere som pensionsrådgiver.

Finanselevuddannelsen i Forca 

Vi tilbyder en 2-årig elevuddannelse inden for pensionsbranchen – og når du er udlært, kan du kalde dig pensionsrådgiver. 

Uddannelsen starter den 1. september 2022 og arbejdsstedet er Forca A/S, Tuborg Boulevard 3, 2900 Hellerup.

Elevuddannelsen er både spændende og afvekslende. Den fungerer som en kombination af skole og praktik. Ved siden af praktikken tager du forsikringsuddannelsen for elever, hvor teori og praksis spiller tæt sammen. Uddannelsen finder sted enten på Forsikringsakademiet eller på en Handelsskole i Københavnsområdet. I er omkring 25 elever på holdet, og du får mulighed for at knytte mange gode venskaber. 

Lær af de bedste 

Som finanselev i Forca kommer du til at rokere mellem de forskellige afdelinger i Medlemsservice. Det er her, vi besvarer alle henvendelser om medlemmernes pensions- og forsikringsforhold. Du får pensionsordninger og private livsforsikringer som speciale. Vi lærer dig god medlems- og kundeservice, administration, kendskab til skatteregler og juridiske forhold i forbindelse med sagsbehandling. 

Dine opgaver tilpasses løbende dine kvalifikationer og varierer alt efter, hvor langt du er i uddannelsen. Du vil opleve, at du faktisk kun er elev i kort tid, før du får ansvar for dine egne opgaver. 

Du vil indgå i et fagligt og socialt fællesskab med de andre finanselever i Forca og vi garanterer dig, at du kommer til at have det sjovt undervejs! 

Når du efter 2 år er færdig med uddannelsen, er du klædt på til at gøre karriere inden for mange forskellige områder af pension. 

Du er nysgerrig og klar på at lære nyt 

For at blive finanselev hos os skal du have en god EUX, HHX, HTX, HF eller STX-eksamen, og for at få succes skal du: 

  • Være nysgerrig og opsøgende. Du er ikke bange for at spørge, indtil du forstår. Du har en naturlig interesse i at søge ny viden. 
  • Du bidrager i et team. Dit gode humør smitter dine omgivelser. Du motiveres af den fælles beslutning. Sammen er ”du” stærkest. 
  • Du brænder for god kundeservice. Du er Forcas stemme udadtil. Man har tillid til dig. 

Vi har din fremtid i fokus – hvis du har drive og engagement, så sikrer vi dig en uddannelse med et højt fagligt niveau og et stærkt sammenhold. 

Vi glæder os til at høre fra dig og opfordrer til, at du sender din ansøgning til os hurtigst muligt. Det er vigtigt, at du udover ansøgningen også vedhæfter en kopi af dit eksamensbevis og/eller seneste terminskarakterer. 

Vil du vide mere om jobbet som finanselev, er du velkommen til at kontakte pensionsrådgiver og elevvejleder Lene Nielsen på telefon 22 95 50 04 eller elevansvarlig Birgitte Mann på telefon 51 29 61 64.

Venligst henvis til elevportalen.dk ved ansøgning


Sted

Forca A/S
Tuborg Boulevard 3
2900 Hellerup

Praktisk

Ansøgningsfrist: hurtigst muligt
Tiltrædelse: 1. september 2022

Kontakt

Pensionsrådgiver/elevansvarlig Lene Nielsen
tlf.: 22 95 50 04 
len@forca.dk

Elevansvarlig Birgitte Mann 
tlf.: 51 29 61 64
bm@forca.dk



.

Du udvikler dig i jobbet 

Det er vigtigt for os, at du har de rette rammer og kompetencer til at udføre dit job bedst muligt.

Din udvikling skal matche Forcas opgaver. Vi ønsker at tiltrække, fastholde og udvikle medarbejdere med sans for vores vigtigste opgave - at yde den bedst mulige service og administration til vores kunder og deres medlemmer, herunder løbende at medvirke til at reducere omkostningerne. Vi sikrer, at du har de rette rammer til at udføre dit job bedst muligt.

I Forca er du og din leder gensidigt forpligtet til åbent at drøfte kompetenceudvikling, jobskifte mv. igennem hele ansættelsen. For al kompetenceudvikling gælder, at indsatsen skal understøtte Forcas mål, vores DNA og vores løfte til markedet.

På den måde tror vi, at Forca kan leve op til fremtidens krav og forventninger, samtidig med at du også får mulighed for at forfølge dine personlige udviklingsmuligheder og –mål.

Mere fra Forca A/S

Kom tættere på virksomheden


Vi glæder os til at modtage din ansøgning!

() På lager
  Gem til senere

 ANNONCE

Elevportalen.dk / Future & Co

Store Kongensgade 81A
DK-1264 København K
CVR: 31584698

Få hjælp til jeres annoncering:

info@elevportalen.dk
Tlf.: 32 500 598

RSS FeedPersondatapolitikHandelsbetingelser

© 2025 IKKE AKTIVERET LICENS — Designed by DAN®